|
På indlaegsseddel.dk finder du den information, der fremgår af de sedler, du finder i medicinpakninger, som sælges i Danmark. Indlægssedlerne indeholder fx information om, hvordan medicinen virker, hvordan du skal bruge den, og hvilke kendte bivirkninger den har.
Indlaegsseddel.dk viser indlægssedler til medicin, der har været på markedet inden for de seneste seks måneder. Derfor kan du godt finde indlægssedler for medicin, du ikke længere kan købe. Du kan søge på medicin til mennesker eller medicin til dyr. |
||
|
Sådan søger du |
||
|
Du kan søge på to måder. Du kan i alfabet-menuen klikke på det første bogstav i navnet på den medicin, du søger, eller du kan skrive de første bogstaver af navnet eller hele navnet i søgefeltet.
Når du trykker på ”Søg”, får du vist en liste med medicin-produkter, og du skal herefter klikke på PDF-ikonet i linien med det produkt, som du gerne vil se indlægssedlen for. Indlægssedlen vil normalt blive vist i det samme format, som den har i pakningen. Det betyder, at du måske skal rulle for at kunne læse hele teksten. Du kan også udskrive indlægssedlen. |
||
|
Nogle typer af medicin har ikke indlægssedler |
||
|
Du kan opleve, at du her på indlaegsseddel.dk ikke kan finde indlægssedlen til medicin, som du har fået på et sygehus. Det er, fordi meget af den medicin, som udelukkende anvendes på sygehuse, ikke har indlægssedler, der henvender sig til patienten. Det samme kan gælde for medicin, som dit dyr er blevet behandlet med hos dyrlægen. |
||
|
Indlægssedlen her på siden kan være forskellig fra den i pakningen |
||
|
Når en indlægsseddel til et lægemiddel er blevet revideret, kan der gå et stykke tid, inden alle pakninger med den tidligere indlægsseddel er blevet solgt og brugt op. Her på indlaegsseddel.dk vil du derimod altid finde den opdaterede version. Nederst på indlægssedlen kan du se, hvornår teksten blev revideret. Du skal altid rette dig efter den nyeste seddel. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl. |
||
|
Kontrollerer Lægemiddelstyrelsen indlægssedlerne? |
||
|
Lægemiddelstyrelsen kontrollerer ikke indlægssedlerne, før virksomhederne lægger dem ud på nettet. Vi foretager udelukkende en efterfølgende stikprøvekontrol for at sikre, at indlægssedlerne lever op til lovgivningen og den enkelte markedsføringstilladelse. |
||
|
Ny medicin kommer til, mens andre produkter udgår |
||
|
Udvalget af medicin ændrer sig over tid. Derfor vil der komme ny medicin til, ligesom andre produkter vil forsvinde fra handelen. Vi har valgt at vise indlægssedlen i seks måneder, efter at den pågældende medicin ikke længere forhandles. |
||
|
Indlægssedlen åbnes i PDF-format |
||
|
Programmet Adobe Reader kan bruges til at åbne og læse PDF-dokumenter. Hvis du ikke allerede har programmet, kan du hente det gratis her: |